Slut fred med din krop





19.6.2019



Hvorfor være uvenner med sin krop, når vi bliver så meget mere lykkelige af at slutte fred og elske det vi har?





For mange af os hænger selvkærlighed og kærlighed til vores krop sammen. Hvis vi ikke elsker os selv, elsker vi ikke vores krop, men det går så sandeligt også den anden vej.


Hvordan ser du på din krop? Vækker det nærmest en følelse af afsky når du ser dig selv i spejlet? Banker du dig selv oven i hovedet fordi du ikke har formået at tabe dig nok? Bliver du ked af at se dit spejlbillede? Hader du det du ser? Kan du ikke komme i tanke om noget som helst du synes om ved din krop?

Jeg kender følelsen, jeg har været der!


Er det noget vi selv kan ændre?

Ja, absolut!


Giv din krop den opmærksomhed den har brug for. Gå i dyb meditation og mærk din krop, også med hænderne. Mærk, med lukkede øjne, hvordan kroppen føles at røre ved.

Når du føler på din krop, i stedet for kun at kigge på den, ændres din opfattelse af dens udseende hurtigt. Når du mærker hvor rart den føles, sker der et skift inden i dig som fører til et langt højere niveau af kropsbevidsthed og selvkærlighed.

Er der ting ved din krop som du virkelig ikke synes om, når du ser dig selv i spejlet? Så start med at lægge fokus et andet sted. Fokusér på de områder af din krop du synes allerbedst om og inden længe vil du synes bedre og bedre om resten af din krop også.


Men vejen mod at elske din krop handler ikke kun om at se anderledes på den. Det handler også om at vise den hvor højt du elsker den ved at tilføre den præcis den næring den har brug for. Og her taler jeg ikke om strikse diæter hvor du kun må spise noget helt bestemt. Jeg taler om at mærke efter. Mærk først efter hvad din krop signallerer. Er den tørstig, så giv den vand, er den sulten, så giv den mad. Spis det du har lyst til, og tune så ind i kroppen bagefter for at mærke hvordan den har det med den mad den lige har fået. Måske kan du mærke en lidt tung følelse i kroppen, måske bliver du oppustet eller noget helt tredie. Det er tegn på at den kost du har indtaget ikke er rigtig for din krop. Prøv så en anden type kost i morgen og mærk igen efter. efter noget øvelse når du til et punkt hvor du ikke længere har lyst til den mad der ikke er god for dig, fordi kroppen er så god til at fortælle dig hvad den har brug for og hvad den ikke bar brug for, men også fordi du er blevet god til at lytte til den og reagere på dens signaler.


Men fokusér ikke kun på kroppen. Se dig selv i øjenene hver dag og tal kærligt til dig selv. Fortæl dit spejlbillede at du elsker ham/hende. Hvis det er svært, så start med øjenkontakten, bare et par minutter, eller mindre hvis det er for hårdt og arbejd dig op mod 5-10 minutter.

Når du begynder at være mere komfortabel med øjenkontakten med dig selv, kan du så begynde at tale til spejlbilledet. Måske er der noget helt specifikt du mærker at du har brug for at sige til dig selv, så gør det, bare det er kærlige ord.


Sidst men ikke mindst, vær taknemmelig for det din krop giver dig. Husk hver dag dig selv på, hvor meget der er at være taknemmelig for. For eksempel, at din krop er sund og rask. At den passer på dig når du har brug for det, at dine ben bærer dig hvorhen du vil eller noget helt andet.


Har du brug for støtte og vejleding til din process, så skal du måske være med på online forløbet "elsk dig selv og din krop". Her går vi i dybden med alt det der er beskrevet ovenfor og meget mere endnu. Jeg vil være med på sidelinjen hele vejen igennem, med live videoer, healinger og meditationer til at støtte og møde dig lige der hvor du er.

Se mere lige HER