Træk vejret





20.6.2019



Den dybe vejrtrækning kan hjælpe os med at mindske følelsen af stress og ængstelighed. Den beroligere kroppen og gør os mere balancerede i hverdagen og mere modstandsdygtige overfor stressende og angstprovokerende oplevelser.





I vesten glemmer vi ofte at trække vejret. Forstået på den måde, at vi knapt fylder lungerne med luft. I den travle hverdag kommer vi let til at trække vejret alt for overfladisk og glemmer helt at få ilten helt ned i maven.

Betyder det overhovedet noget, tænker du måske...

Ja, det gør det i allerhøjeste grad.


Især hvis du har tendens til at blive stresset, ængstelig, nervøs eller decideret angst.


Den overfladiske vejrtrækning påvirker nemlig kroppen, så den tror den skal reagere. Det vil sige, at ved at holde vejrtrækningen overfladisk, stresser kroppen mere, den bliver mere ængstelig og nervøs og kan være med til at fremprovokere angstanfald.

Det sker fordi dit nervesystem bliver påvirket til at tro, at der er fare på færde. Så reagere den ved at sætte en stress reaktion i gang, som vi alle reagerer forskelligt på. Nogle mærker enorme fysiske konsekvenser, andre mærker det mentalt imens andre igen slet ikke mærker det.


Men at man ikke mærker det, betyder ikke at det ikke er usundt. Måske er man slet ikke nok i kontakt med sin krop til at mærke den overhovedet.. Og det er i virkeligheden det der er allermest usundt.



Jeg har en lille øvelse til dig.


Start med at lægge mærke til hvordan din vejrtrækning er lige nu, uden at forcere noget. Hvordan føles den? Mærker du maven udvide sig? Mærker du ribbenene udvide sig? Eller flytter skuldrene sig op og ned? Føles det som om lungerne fyldes med luft, eller føles det nærmest som om du er forpustet og hiver efter vejret?


Prøv engang at lægge hænderne på siden af ribbenene og tag en indånding dyb nok til at du mærker ribbenene udvide sig til siderne. Hvis du mærker godt efter, vil du også kunne mærke at de udvider sig bagud.


Læg nu hænderne på maven. Slap helt af i mavemusklerne og mærk hvordan det føles når du tager en endnu dybere indånding, så luften udvider maven. Læg også mærke til at skuldrene slet ikke bevæger sig når du får ilten helt ned i kroppen.


Og mærk så lige efter hvordan din krop har det, nu hvor den får langt mere ilt og ro end den er vandt til.


Hvis du ikke er vandt til at lave åndedrætsøvelsr, kan du blive en smule svimmel i starten. Det er helt normalt. Det er bare fordi ilt tilførslen øges. Hvis det sker, så stop, giv din krop en pause og prøv igen senere.


Lav øvelsen hver dag, gerne flere gange om dagen, til den dybe vejrtrækning bliver en vane for dig. Du vil hurtigt mærke en forskel i stressnivauet, både mentalt og fysisk.


En anden fordel ved at trække vejret helt ned i maven, er at dine indre organer får en blid massage og derved bliver stimmuleret til at arbejde mere effektivt.


Giv gerne en tilbagemelding når du har prøvet øvelsen nogle gange og kan mærke effekten.